torsdag den 22. september 2016

Guacamole

Avocadoen og jeg er ikke altid gode venner. Når man står nede i supermarkedet kan det være svært at vurdere, om en avocado er moden og god. Når man så kommer hjem og har glædet sig til mad med avocado og finder ud af at den ikke er moden, kan man godt have brug for at tælle til 10 (et par gange!).
Men til gengæld er det lykken, når det lykkes og man kan servere en rigtig lækker guacamole, som både har en flot farve og smager super lækkert.
Derudover er guacamole efter min mening meget nemt at lave og derfor synes jeg det er tarveligt at købe en færdiglavet version frem for at lave en lidt mere "chunky" udgave selv.

Vær dog opmærksom på, at den smager så godt, at man let kan komme til at lave en for lille portion!


Ingredienser til 1 portion:

2 stk. Avocado
2 fed hvidløg
Citronsaft
Salt og peber

Avocadoerne halveres, kernen fjernes og "kødet" skrabes ud med en ske. Mos let sammen med en gaffel. Pres hvidløgene i og tilsæt citron, salt og peber. Smag til. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar