fredag den 30. oktober 2015

Runde hindbærsnitter

 Ingredienser til 10 stk:

1/2 vaniljestang
70 g flormelis
150 g margarine
250 g hvedemel
1 tsk bagepulver
1/2 dl vand

Ca. 130 g hindbærmarmelade
Flormelis til glasur
Frysetørrede jordbær eller hindbær

Sådan gør du:
Skrab kornene ud af vaniljestangen og mas dem sammen med en smule flormelis. Bland det med det resterende flormelis, margarine, hvedemel og bagepulver. Til sidst samles dejen med vand.
Lad dejen stå koldt i 30 minutter.

Del dejen i passende stykker og rul dejen ud til den ønskede tykkelse (husk på at de hæver en del i ovnen). Brug en kruset udstikker med en diameter på ca. 7 cm til at stikke bundene ud, og læg dem på en bageplade.
Bag dem 7-8 minutter ved 200 grader - de må gerne være til den lyse side.

Når bundene er afkølet laves en glasur, som smøres på halvdelen af bundene og drys med frysetørrede bær. På de andre bunde smørres 1-2 tsk marmelade på og den lægges sammen med en top. Lad kagerne stå koldt indtil de serveres.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar