Lad jer nu ikke afskrække! At pastaen er skiftet ud med kål er ikke nogen katastrofe.
Pasta er en kilde til mange kulhydrater - de er ikke nødvendigvis en dårlig ting - men hvis du vil spare lidt på dem, så er udskiftningen til kål en rigtig god ide.
Kålen bliver blød og lækker i lasagnetten og har dermed mistet sin "kål-smag", så den ikke dominerer retten.

Ingredienser til 6 personer:
1 løg
500 g hk. oksekød
500 g hk. oksekød
2 fed hvidløg
3 gulerødder
Evt. lidt frosset grønkål
1 ds. hakkede tomater (gerne med krydderier)
1 spsk oregano
1 oksebouillon-terning
3 dl vand
Salt og peber
Ca. 1/3 hvidkålshoved
Mornaysauce (evt. den lette version)
Skær løg i tern og pres hvidløget. Steg de to slags løg i lidt olie i en gryde. Når løgene er blanke røres kødet i og brunes med. Krydr med salt og peber. Skræl og riv gulerødderne og vend dem i gryden sammen med grønkål.
Tilsæt hk. tomater, oregano, salt, peber, vand og bouillon og lad retten simre et par minutter.
Imens skæres hvidkål i meget tynde strimler.
I et ovnfast fad lægges først et lag kødsauce og derpå halvdelen af kålen. Gentag og afslut med et lag kødsauce og mornaysauce på toppen.
Bag lasagnetten ved 200°C i 35-40 minutter.