tirsdag den 24. maj 2016

Vandmelonsalat med asparges og rødløg

Så er sommeren kommet til Danmark - eller den VAR kommet, men nu er det ligesom om den er forsvundet lidt igen. Jeg håber, vi snart får noget mere solskin og varme, så vi kan komme ud og grille.
Men at det er lidt gråvejr skal jo ikke afholde os fra at spise lækker sommermad som f.eks. denne salat med vandmelon, der går rigtig godt sammen med kød fra grillen - det bliver jo ikke mere sommerligt, end når vandmelon indgår i ingredienslisten :)

Ingredienser til 2-3 personer:

1/3 vandmelon
6 asparges
Lidt olivenolie
Salt og peber
1/2 rødløg
Salatost
Balsamicoeddike

Skær aspargesne i mindre stykker og steg dem et par minutter på en pande med lidt olie. Lad dem køle lidt af. Krydr med salt og peber
Rødløget skæres i skiver og vandmelonen skæres ud (gerne i en sjov form),
Bland asparges, vandmelon og rødløg og dryp balsamicoeddike ud over.

Lige inden serveringen drysses tern af salatost over salaten.


lørdag den 14. maj 2016

Kyllingedeller med squash og rød peber

Frikadeller er godt nok en af de traditionelle, danske retter, men det betyder altså ikke, at der ikke må eksperimenteres med dem.
Disse er med squash og rød peber og er lækre sammen med en let salat her til sommer. Hvis man har lyst kan man sagtens eksperimentere med at tilsætte nogle krydderier til farsen.

Ingredienser til ca. 10 store frikadeller:

1 pk. hakket kyllingekød
1 løg
2-3 spsk mel
1 æg
2/3 squash
1/4 rød peber
Salt og peber
Lidt smør til panden

Rør kødet sammen med blendet løg, mel, æg, revet squash og rød peber i små tern. Krydr med salt og peber.
Varm smør op på en pande og form frikadeller af dejen med to spiseskeer.

Steg til de er gennemstegte og server med bagte rodfrugter og lidt blandet salat