søndag den 15. december 2013

Specier med pistacie

Jeg fortsætter min søgen på nye, spændende småkager og derfor har jeg forsøgt mig med pistacienødder.
Disse småkager er almindelige specier med finthakkede pistacienødder. Småkagerne skæres i tykke skiver, hvilket gør at man kan smage mere af kagen samtidig med de bibeholder sprødheden.

Til ca. 70 stk skal bruges:

50 g usaltede pistacienødder
225 g hvedemel
200 g stuetempereret smør
100 g flormelis
1/2 tsk stødt ingefær

Pistaciekernerne hakkes meget fint. Alle ingredienserne æltes sammen og rulles til 3 pølser med en diameter på ca. 3 cm.
Lad dejen stå i køleskab min. 1 time. Skær pølserne i 8 mm tykke skiver og bag dem ved 180 grader i 8-10 min.

Opbevar i kagedåse


Ingen kommentarer:

Send en kommentar