søndag den 1. marts 2015

Fiskefrikadeller med rodfrugter

Man skal spise fisk to gange om ugen, men hvis man ligesom jeg ikke er den store fiskespiser kan det være lidt af en udfordring. Her et af mine bedste forslag til at få sin fisk - her er den nemlig gemt væk i frikadeller med god smag - og så skal der en god hjemmelavet remoulade til.

Ingredienser til 5 personer:

400 g torskefilet
1 tsk salt
1 løg
1 kartoffel
Salt og peber
3 spsk mel
1 1/2 æg
Smør til stegning

Kør torskefileterne gennem en kødhakker, så de hakkes groft. Rør fiskefarsen med salt. Skær løget i tern og riv kartoflen på den grove side af rivejernet og pres væden ud af. Rør begge ting sammen med fiskefarsen og tilsæt mel, salt, peber og æg. Varm en pande op og smelt en smule smør på. Form farsen til frikadeller i den ønskede størrelse (farsen er meget "blød", så de bliver flade når de vendes). Steg dem et par minutter på begge sider til de er gennemstegt.

Server med hjemmelavet remoulade, bagte rodfrugter af forskellig art (f.eks. kartofler, persillerod og gulerødder) og snoede spinatbrød


Ingen kommentarer:

Send en kommentar