tirsdag den 25. marts 2014

Fyldte rundstykker

Hvis man arbejder eller har arbejdet i et bageri, ved man, at hen på eftermiddagen er rundstykker ikke ret meget mere værd, men de kan få nyt liv i denne ret - jeg har ofte taget rundstykker med hjem og lagt i fryseren og så lavet denne ret med dem:

Ingredienser til 5 personer:
5 rundstykker
3 skinkeschnitzler (eller kyllingekød)
3-4 skiver bacon
1 løg
1/2 porre
200 g champignoner
2 spsk hvedemel
2 dl madlavningsfløde
Salt og peber

Skær baconen i små stykker og svits på en pande. Tilsæt hakket løg, kvarte champignoner og porrer i skiver. Drys mel over og rør fløden i (evt. med lidt vand) og smag til. Lad det koge et par minutter. Schnitzlerne steges, skæres i tern og røres i flødestuvningen.
Låget skæres af rundstykkerne og "fyldet" pilles ud - gøres nemmest ved at klippe rundt i kanten med en saks og derefter pille det ud med fingrene. Rundstykkerne sættes i ovnen på 200 grader et par minutter til de er sprøde.
Hæld stuvningen i rundstykkerne og server - pynt evt med persille eller peberfrugt.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar