mandag den 14. april 2014

Indbagte hakkebøffer med fransk kartoffelstuvning

Der er rigtig mange, der elsker hakkebøffer med bløde løg, men jeg synes ofte de er meget tørre og kedelige. Men hvis man derimod pakker dem ind i butterdej med lidt svitsede grøntsager, så bliver de dejlig saftige.
Den franske kartoffelstuvning er et sundere alternativ til flødekartofler, og det kan samtidig fungere som sovs.
4 indbagte hakkebøffer:
4 plader butterdej
300-350 g hk. oksekød
2 løg
200 g champignoner
1/2 rød peberfrugt

Kødet formes til 4 hakkebøffer, som brunes (og kun brunes) på begge sider. Krydr med salt og peber. Løg, champignoner og peberfrugt skæres i tern og svitses et par minutter på panden og drys med salt og peber.
Butterdejspladerne rulles en smule ud og der lægges først grøntsager og så bøffen. Fold alle fire hjørner ind og læg "pakken" på en bageplade med samlingen nedad.
Pensl "pakkerne" med æg og bag 45 min ved 200 grader.

Fransk kartoffelstuvning:
500 g små kartofler
250 g tomater
1 fed hvidløg
1 tsk tomatpure
1 tsk paprika
3 spsk hvedemel
3 dl mælk
2 spsk fløde

Kartoflerne renses og koges i saltet vand i 10 minutter. Hæld vandet fra og stil dem til side. Skær tomaterne midt over og skrab kernerne ud med en teske. Skær derefter skallen i grove tern. Steg dem sammen med hvidløg, tomatpure og paprika i 5 minutter.
Ryst mel og mælk til jævning og kog op til en bechamelsauce i en anden gryde. Smag til med salt og peber og rør derefter tomatblandingen og fløde i. Hæld kartoflerne i og rør forsigtigt til alle kartofler er dækket af sauce. Hæld kartoflerne i et ildfast fad og stil det i ovnen 20-25 min til kartoflerne "slipper", når man stikker en kniv i.
Server evt. sammen med en bulgursalat med løg, peberfrugt og salattern.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar