Tarteletter er altid lækkert som lidt nem aftensmad - her er den i en udgave der tager lidt længere tid, men som er sjovere og sikkert også lidt sundere ;-)
Ingredienser til ca. 12 tarteletter:
100 g sesamfrø50 g margarine
2 æg
1/2 tsk salt
4 tsk mel
50 g mandler blendet til mel
Blend sesamfrøene i en blender. Rør alle ingredienserne sammen til en ensartet masse og lad den klæbrige masse hvile 10 minutter.
Del dejen i 12 stykker og rul hver klump ud mellem to stykker bagepapir (et ark bagepapir kan deles i 4). Tag forsigtigt det øverste stykke bagepapir af og læg dem ovenpå omvendte muffinsforme.
Bag tarteletterne ca. 10-12 minutter og lad dem derefter køle en smule af inden de løsnes fra papiret.
Server med kylling og asparges (3 pers.):
2-3 kyllingefileter
1 dåse asparges
1 spsk flydende margarine
4 dl mælk
3 spsk mel
Salt og peber
Smelt margarinen i en kaserolle. Ryst mel og mælk til jævning og varm op indtil det begynder at tykne. Smag til med salt og peber.
Skær kyllingen i små stykker og hæld i sovsen sammen med asparges.
Pynt med tomater eller karse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar