torsdag den 10. marts 2016

Rosenkålssalat med rødløg

Nogle gange ser jeg en lækker opskrift - fx- på google eller på bloglovin'. Men når jeg så går ind på hjemmesiden, bliver jeg slemt skuffet, når jeg finder ud af, at opskriften er på engelsk. For det er ikke det engelske sprog, der skræmmer mig - det er deres måleenheder!!

Okay.
Så tager man opskriften fra toppen: Første trin er at finde ud af, at lb er en forkortelse for pound. Næste step er så at finde ud af hvad omregningsforholdet er: 





Og så er det frem med lommeregneren, for at finde ud af, hvor meget man skal bruge af ingrediensen.
Og så kan man gå videre til næste ingrediens.

Det er da besværligt!

Så jeg er holdt op med at følge opskrifterne og i stedet se listen over ingredienser og så simpelthen "tage den på gefühlen". Man kan få en fornemmelse af forholdet mellem ingredienserne, og så er det bare at prøve sig frem.

Det var dét, der skete, da jeg så denne opskrift på rosenkålssalat på Bloglovin' fra bloggen Eat yourself skinny;

Ingredienser:

250 g rosenkål
1 rødløg
1 spsk olivenolie
2 tsk balsamicoeddike
1 tsk honning
1 spsk sesamfrø
Salt og peber

Skær roden og de yderste blade af kålene. Skær dem i halve. Rødløget halveres og deles i både. Rør grøntsagerne sammen i en skål med olie, balsamico, honning, sesamfrø og krydderier.
Hæld dem i et ildfast fad og bag dem 30 minutter ved 200°C.

Jeg serverede salaten sammen med en portion tortellini - som jeg havde peppet op med champignon i skiver og revet squash.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar