torsdag den 12. december 2013

Havregrynskugler med ægte rom

Havregrynskugler skal, efter min mening, ikke laves med romessens, men med rigtig rom.
Jeg har ikke kunnet finde en opskrift, der levede op til mine forventninger, så nu har jeg taget det bedste fra flere forskellige og kreeret min egen opskrift:

Ingredienser til 100 stk.:

250 g havregryn
200 g flormelis
100 g margarine
50 g kakao
7 spsk kaffe (færdiglavet)
rom efter smag - jeg tilsatte 1 1/2 spsk stroh 80

Sukker og kokosmel til at rulle i

Havregryn, flormelis, margarine, kakao og kaffe æltes sammen og dejen smages til med rom.
Tril kugler i passende størrelse og vend i sukker, kokosmel eller lad dem være "naturel".

Lad dem stå på køl natten over, og opbevar dem herefter i et glas.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar