søndag den 14. september 2014

Sprøde cookies med marcipan og chokolade

Så blev der holdt fødselsdag for hele familien. Nybagte boller og varm kakao passede jo perfekt til vejret.
Mor og jeg blev enige om at bage disse cookies som back-up for vores kringle, som var på det eksperimentelle niveau og da heller ikke helt blev, som vi havde regnet med. Men disse cookies er rigtig gode hvis man er til sprøde cookies med en undertone af marcipan.

Ingredienser til ca. 30 stk.

150 g margarine
150 g farin
175 g sukker
1 vaniliestang
1 æg 
200 g hvedemel
1 tsk bagepulver
125 g groftrevet marcipan
250 g mørk chokolade (eller en blanding - jeg brugte 100 g lys + 150 g mørk)

Rør smør, farin, sukker og vaniliekorn sammen - gerne i en røremaskine. Rør ægget i og til sidst hvedemelet og bagepulver. (Her var jeg lidt tvivlende mht. mængden af mel, men det er rigtigt nok). Rør til sidst marcipan og grofthakket chokolade i og sæt dejen på bagepapir med to spiseskeer - husk god afstand, da de flyder ud. Tryk dem en smule flade og bag 14-15 minutter ved 180°C. 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar