tirsdag den 6. oktober 2015

Brunsvigerstjerne



Ingredienser til stjerne til 5-6 personer:

Dej:
25 g gær
1,5 dl mælk
25 g sukker
25 g smør
1/4 dl salt
250 g hvedemel

Fyld:
1/4 portion kagecreme (f.eks. Maizena eller Dr. Oetker)
75 g smør
150 g brun farin

Start med at lave fyldet:
Lav kagecremen efter anvisningen på pakken. Rør smør og farin sammen til en blød masse og vend kagecremen i.

Lav herefter dejen:
Lun mælken og rør gæren ud i. Tilsæt sukker, smør og salt inden hvedemelet røres i. Dejen skal være så fast at den kan æltes på bordet.

How to:

1. Del dejen i 3
2. Rul den første klump ud, så der kan laves en ring med en diameter på ca. 20 cm og læg den på en bageplade
3. Fordel 1/3 af fyldet inden for ringen, men uden at smøre det helt ud til kanten. Gør det samme med den næste dejklump
4. Når det tredje lag er lagt på skæres det overskydende dej væk og rulles ud til endnu et lag dej. Den sidste 1/3 fyld fordeles på ringen og det sidste lag lægges på. Det overskydende skæres igen fra og smides ud
5. En rund genstand med en diameter på 6 cm (f.eks. en udstikker) sættes på midten

6. Skær fra udstikkeren og ud til kanten - forsigtigt så fyldet ikke presses ud - så dejen deles i 16 stykker
7. Tag strimlerne parvis og drej 360°: Tag en strimmel i hver hånd og drej dem modsat af hinanden
8. Træk strimlerne lidt længere end de ellers var og bøj det yderste af strimlerne nedad, så kanten bliver pæn. Lad dejen hæve 30 minutter
8. Fjern udstikkeren og pensl forsigtigt midten med lidt mælk. Bag stjernen ca. 15 minutter ved 175°C
9. Lad kagen køle af på en rist

Ingen kommentarer:

Send en kommentar