søndag den 23. februar 2014

Upside-down æblemazerin

Mazarinkager indeholder som oftest marcipan.
Denne tærte indeholder også kartofler, hvilket gør kagen svampet og mandelessens, som fremmer smagen af marcipan.
Kagen kan med fordel laves dagen i forvejen og stilles koldt.
Ingredienser til 1 springform:
3 æg
150 g lyst rørsukker
150 g hvedemel
1 tsk bagepulver
1 dl fløde
1 tsk mandelessens
150 g kogte kartofler
100 g marcipan
2 æbler
Kanel og perlesukker til formen
Mandler til drys

Pisk æg og sukker skummende. Bland hvedemel og bagepulver og vend det i æggemassen sammen med mandelessens og fløde.
Mos kartoflerne godt og vend i sammen med groftrevet marcipan. SKær æblerne i både og læg i bunden af en springform, som er smurt og drysset med perlesukker og kanel.

Hæld mazerindejen over æblerne og bag kagen i 25 min ved 200 grader.
Lad kagen køle af og vend den. Drys med hakkede mandler og server.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar