Det blev til en cheesecake med brombærtop pyntet med friske brombær.
Opskriften er af den type, som kan laves om alt efter hvilke bær og kiks man har i køkkenet. Det er altså en all-round opskrift, som kan ændres i takt med årstiderne.
Ingredienser til 1 springform:
200 g digestive
75 g mandler
100 g smør
400 g philadelphia naturel
130 g rørsukker
1 vaniljestang
2 æg
4 1/2 dl cremefraiche
300 g brombær
2 spsk vand
4 spsk sukker
4 blade husblas
+ friske bær til pyntning
Fremgangsmåde:
Blend kiks og mandler og rør chokoladen i. Smelt smørret og lad det køle en anelse før det røres i. Tryk massen ud i en smurt springform.
Pisk philadelphia, 75 g rørsukker, kornene af 1/2 vaniljestang og æg til en ensartet masse. Hæld cremen ud over bunden. Bag ca. 20 minutter ved 190°C til cremen er stivnet.
Tag kagen ud - men lad ovnen stå tændt.
Rør cremefraiche med 55 g rørsukker og kornene fra 1/2 vaniljestang. Hæld det ud over den bagte creme og bag kagen yderligere 10 minutter.
Lad kagen køle lidt af, inden den sættes i køleskab mindst 30 minutter.
Stil den tilbage i køleskabet - gerne 6-8 timer inden den pyntes med friske bær og serveres.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar