fredag den 4. april 2014

Gammeldags æblekage i ny sammenhæng

I efteråret lavede jeg en masse æblemos og kom det i fryseren, men nu har vi efterhånden så meget i fryseren at vi skal have tømt ud i det, så jeg fandt æblemosen frem og lavede en lidt speciel kage, men som, på trods af den mærkelige sammensætning, smager overraskende godt.

Lagkagebunde:
4 æg
125 g rørsukker
75 g hvedemel
25 g kartoffelmel
1 tsk bagepulver
2 spsk kakao

Pisk æg og sukker tykt og skummende (ca. 10 min i røremaskine). Bland mel, kartoffelmel og bagepulver.  Sigt det ned i æggemassen og vend forsigtigt sammen, så æggemassen forbliver luftig.
Del dejen i to skåle og vend kakao i den ene.
Smør en springform og hæld skiftevis 1-2 spsk mørk/lys dej oven i hinanden i klatter i midten af springformen.
Bag 20 min ved 175 grader

Æblemos:
750 g æbler
2 spsk vand
2-5 spsk sukker efter smag
vaniliesukker efter smag

Æblerne skrælles og skæres i mindre både. De koges med vandet, til de er møre - alt afhængig af hvordan du kan lide æblegrød, kan du koge den, så der bevares nogle stykker af æbler, eller du kan lade de koge i længere tid, så grøden

bliver helt "glat".
Når grøden er afkølet en smule smages den til med sukker og vaniljesukker.

Fyld:
Makroner
Ca. 2 1/2 dl piskefløde
350 g skyr naturel, creme fraiche eller en blanding af de to

Lagkagebunden deles i 3. På første bund lægges et lag æblemos, derefter skyr eller creme fraiche (blandet op med lidt sukker og vanilje), og derefter knuste makroner. Gentag og læg låget på.
Fløden piskes stiv og sprøjtes dekorativt på siden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar