lørdag den 5. april 2014

Grissini

Grissini er nogle aflange, sprøde brødstængerstammer fra Italien. De kan spises uden noget til eller de kan serveres med forskelige slags pesto eller anden dyppelse.
Her er de lavet med sesamfrø, men de kan også laves med andet drys som f.eks. havsalt eller hørfrø. Stængerne passer perfekt til en forret eventuelt sammen med nogle nachos og nogle bruschettaer.

Ingredienser til ca. 25 stænger:
25 g gær
2 1/2 dl vand
100 g majsmel
300 g hvedemel
2 tsk salt
2 tsk rosmarin
1/2 dl koldpresset rapsolie

1 æggehvide
Sesamfrø

Rør gæren ud i vandet og rør majsmel og halvdelen af hvedemelet i. Tilsæt salt, rosmarin og olie og ælt resten af hvedemelet i. Dejen må ikke være for klæbrig. Lad dejen hæve 30 min, hvorefter den deles i to og rulles ud til 1/2 cm tykke firkanter. Pensl pladerne med æggehvide og drys med sesam. Pladerne skæres ud i 1 cm tykke strimler, som snos og lægges på en bageplade.
Lad dem efterhæve 15 min og bag ca. 25 min ved 180 grader - varmluft de første 10-15 min.
Server i et stort glas eller en vase.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar